6. desember 2022

Det er tirsdag 6 desember og det er kaldt! Men tenker jeg meg litt om så er det vel egentlig sånn normalt kaldt for årstiden, men vi hutrer og fryser og fyrer. Det er egentlig litt rart at i godt voksen alder virker minus 15 så innmari mye kaldere enn minus 25 var da jeg var liten. Å gå hjem fra svømming, opp den lange prestegårdsbakken, med vått hår som stakk ut av lua og singla i is for hvert skritt og 25 kalde grader som kneip i nesa hver gang man pusta inn, ja det var liksom bare som det skulle være det. Så det var sikkert sunt å vokse opp på 60-70 tallet, den gang vintrene var skikkelig kalde, før hårfønerens tid og ungene var skikkelig tøffe! He he

Dagens brev er i hvert fall ikke skrevet på et kaldt sted for det kommer helt fra varmen i California. Og nå må jeg rette opp en geografisk feil jeg har gjort meg skyldig i. Jeg har nemlig hele tiden trodd at Pescadero hvor Julia bodde lå nord for San Francisco der Carrie bodde, men der tok jeg feil. Amerika er et digert land og avstander er nesten ikke til å fatte. Julia bodde på et sted som er så lite at det på kartet er bare en liten prikk sånn ca midt mellom San Francisco og Los angeles. Om stedet står det at det er et landbruksområde helt ute ved the Pasific sea. I dag et yndet feriested med fantastiske friluftsområder. Pigeon Point Lighthouse , hvor Julias mann var fyrvokter er en av attraksjonene turistene besøker i dag. Men i 1910, da Julias brev ble skrevet var det en arbeidsplass og en viktig en sådan. Carrie kommet tilbake fra sitt Norgesbesøk i 1908. Med seg har hun hatt både gaver og hilsner. Julia har fått et barn til. Bildet er av henne, barna og juletreet deres. Bekymringen for foreldre som begynner å dra på åra og en bror som ikke får overta odelsgården kommer frem i dette brevet også. Selv om de var langt borte var disse to søstrene ganske så involverte likevel. Amerika var nå et land på vei til å bli en stormakt, men ikke så langt der fremme lurer det en verdenskrig.

Pigeon Point jan 16de 1910

Kjære foreldre Ja tiden den gaar jeg var saa bestemt paa at jeg skulde skrevet saa de fik brev til jl med det blev intet af for end nu. Carrie var her nede nogle dage netop føre jul og da fik jeg de sager som hun bragte med saa nu maa jeg takke saa meget for det altsammen. Haaber at de er begge friske vi er alle friske og vor lille Clara trives godt. Jeg vil om nogle dage sende dere fotografi af juletræet og børnene og stationen her saa de ser hvordan det ser du. Jeg har visst ikke sendt af dette sted. Carrie fortalte mig at du skulde selge skog nu i vinter. Jeg håber du gjør det og set dem saa ind paa sikker rente saa du har det at tage til naar du trænger til penge, Jeg skulde tro at du nu vil enten tage enda noget letvint aarning eller saa faa føder til to kuer og lidt smaakveg og slutte med alt det strev de har med bruget. Det skal nu vel ikke saa meget til for to mennesker at leve. Det maa nuvel gaa an at de og Engebret kommer overens engang med arbejdet . Det er dette han gaar og venter paa at han skal faa Landrud. Han har vel som eldste barn ret paa det. Jeg haaber at du vil finde en udvej og skifte det du har førend du falder bort saa der ikke blir misforstaalser over om der er noget igjen efter dere. Jeg vil komme med et forslag efter en tid dersom du vil høre paa det. Ja nu ved jeg ikke noget mere at skrive saa faar jeg slutte med en kjærlig hilsen til dere fra alle os. Lev vel .

Fra Julia Reit

Carrie fortalte at moder vilde saa hjerne faa sig en tøjkjole. Jeg tenkte at sende hende penge til en men om du selger dit tømmer saa faar du lade hende faa penge til en for da har du bedre raad end jeg har netop nu for tiden da jeg hører at du har saapass.